Navigation
· KFUM's sociale arbejde
· Rammerne
· Læreplan
· Vuggestuen
· Børnehaven
· Praktiske oplysninger
· Bestyrelsen
· Praktikanter
· Links
· Kontakt siden
· Fotoalbum
· Søg
KFUM's sociale arbejde

Arbejdsgrundlag

Formål
KFUM's Sociale Arbejde's formål er på den danske Folkekirkes grund at yde en soci-al og diakonal indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker.

Grundholdning
Vores grundholdning er - med udgangspunkt i det kristne menneskesyn - at hvert enkelt menneske er skabt i Guds billede og elsket af ham. Ethvert menneske er derfor ubetinget værdifuldt. Det har ret til et værdigt liv og krav på en menneske-værdig behandling.
I KFUM's Sociale Arbejde har omsorgen for de svage den højeste prioritet.
Diakoni er for os
- kristen næstekærlighed i praksis
- at omsætte det kristne menneskesyn til handling
- at møde det enkelte menneske der, hvor det er
- at vise omsorg for andre mennesker
- at være til stede, hvor afmagt og modløshed råder
- at være talerør for de mennesker, der ikke er i stand til at tale egen sag

Diakonien udspringer af troen på Guds kærlighed.
Diakonien retter sig mod det menneske, der har brug for et medmenneske.

Mål
Vores mål er at møde mennesket, som det er - med respekt, tillid og omsorg - samt at tilbyde oplysning, forebyggelse og behandling i forhold til misbrug. Vi ønsker fortrinsvis at yde en social og diakonal indsats blandt mennesker med alkoholmisbrug og andre former for misbrug, samt mennesker med psykiske vanskeligheder og socialt svagt stillede børn, unge og voksne.

Arbejdsområder
Arbejdet formidles gennem nye sociale initiativer og drift af en række institutioner: Daginstitutioner, fritids- og ungdomsklubber, projekter for socialt belastede unge, sociale døgninstitutioner, behandlingshjem, sociale caféer, folkekøkkener samt genbrugsbutikker.

Institutioner tilknyttet KFUM's Sociale Arbejde er karakteriseret ved
KFUM's Sociale Arbejde's formålsparagraf indgår i institutionens vedtægter og/eller driftsoverenskomst samt i materiale, hvor institutionen præsenterer sig selv.


Det er synligt i institutionen, at den er tilknyttet KFUM's Sociale Arbejde.

Bestyrelsesmedlemmer/styregruppemedlemmer udpeget af KFUM's Sociale Arbejde er medlemmer af Folkekirken og arbejder for at fremme KFUM's Sociale Arbejde's formål og værdigrundlag.

Institutionens leder/stedfortræder er medlem af Folkekirken og arbejder for at fremme KFUM's Sociale Arbejde's formål og værdigrundlag. Undtagelsesvis kan der være tale om medlemskab af et andet kristent kirkesamfund.

Lønnede og frivillige medarbejdere orienteres ved deres ansættelse om KFUM's So-ciale Arbejde's formål og værdigrundlag og tilkendegiver overfor lederen at ville arbejde loyalt for at fremme formålet.

Institutionen tilstræber en tilknytning til den lokale kirke/kirker og/eller til KFUM og KFUK og/eller til Y's Men's Clubberne.

Institutionen betaler sin del af KFUM's Sociale Arbejde's udgifter til drift af landsorganisationens hovedkontor.
KFUM’s Sociale Arbejde driver 10 daginstitutioner, fritidscentre og ung-domsklubber KFUM’s Sociale Arbejde ønsker at være med til at give børn og unge de bedst mulige opvækstvilkår. I institutionerne er der et særligt fokus på at hjælpe børn og familier med sociale vanskeligheder.

Daginstitutioner, fritidscentre og ungdomsklubber drives som selvejende institutioner tilknyttet KFUM’s Sociale Arbejde og med driftsoverenskomst med kommunen. Den lokale forankring og bevaringen af det menneskesyn, KFUM’s Sociale Arbejde hviler på, fastholdes gennem arbejdet i bestyrelserne.
En selvejende institution er en institution, som ejer sig selv, hvilket betyder, at det er en selvstændig juridisk enhed og ingen enkeltperson, forening eller organisation har en stilling, der svarer til ejerens.
I en selvejende institution er bestyrelsen overgivet ansvaret for institutionsdriften som helhed og er juridisk/økonomisk ansvarlig samt har den fulde kompetence i forbindelse med ansættelser og afskedigelser. Dog kan der være tale om, at kommunen skal godkende den leder, som bestyrelsen ønsker at ansætte. Dette hænger sammen med, at kommunen har en overordnet tilsynspligt - som dog kun håndhæves, hvis der er alvorlige problemer.
Institutionens bestyrelse har ret og pligt til at fastlægge institutionens idégrundlag, målsætning og principper for pædagogisk aktivitet.
Reelt er en selvejende institution at betragte som en selvstændig virksomhed, der sælger en bestemt ydelse (daginstitutionspladser) til kommunen, på vilkår som er fastsat i den mellem bestyrelsen og kommunen indgåede driftsoverenskomst. Da kommunen køber en ydelse kan kommunen forlange en kontrol med, hvad de får for pengene ved f.eks. at kræve virksomhedsplaner, statusrapporter m.v.


Siden dannet på: 0.08 sekunder 85,370 Unikke besøg